Det er formentlig ikke muligt at finde et entydigt svar på, hvorfor nogle mennesker udviklinger tvangs- eller overspisning, men der er sandsynligvis tale om en kombination af psykologiske, sociale og kulturelle faktorer.
Tvangs- overspisning adskiller sig fra anoreksi og bulimi ved, at man ikke i samme grad er optaget af mad, vægt og udseende, men tilsvarende bulimi opleves samme følelse af kontroltab i forbindelse med spiseanfald. Det er følelserne – især de vanskelige følelser, der styrer spisningen, når man overspiser. Maden bruges til at dulme eller undertrykke de smertefulde følelser, som fx kan handle om svigt, vrede, frustration, længsel efter kærlighed og opmærksomhed samt sorg. Efter spiseanfaldet fyldes personen af følelser som selvhad og skyld på grund af tabet af selvkontrol. Tvangs- overspisning er en lidelse som er forbundet med megen skyld og skam, og personen føler ofte stærk væmmelse ved sin krop. Følgende faktorer er kendetegnende for tvangs- overspisning:
- Der er et misforhold mellem den mængde mad, der indtages, og det kroppen har behov for. Dette resulterer i overvægt
- Spiseflip, hvor man mister kontrollen og inden for en begrænset tid spiser helt uhæmmet fx store mængder mad, kage, slik etc. Man spiser videre, selv om man er overmæt.
- Det er følelserne, der styrer spisningen, og man spiser sjældent faste måltider.
- Maden indtages ofte alene på grund af skammen over mængden.
- Ofte overvægtig samt store svingninger i vægten. Nogle er altid på slankekur andre veksler mellem faste og overspisning.
Vedrørende den psykologiske behandling, se under Spiseforstyrrelser.
Læs om;
anoreksi
bulimi
tvangs-overspisning