Bulimi

Bulimi optræder hyppigst hos unge voksne kvinder. Mange bulimikere har tidligere haft anoreksi – eller veksler mellem de to tilstande. Den bulimiske adfærd kan forklares, som en måde, hvorpå man styrker en meget ringe selvfølelse gennem forsøg på at tilpasse vægten til et ydre ideal. Bulimikere er ofte ikke særlig synlige, fordi de ofte har en normal vægt eller kun er lettere overvægtige. Bulimikere gør meget for at skjule deres sygdom: Spiseanfaldene finder ofte sted i hemmelighed ikke sjældent udløst af en indre uro, spænding,  eller sult efter næsten ikke at have spist hele dagen. Spiseanfaldet kan medføre en umiddelbar tilfredsstillelse, men bliver hurtigt afløst af ubehag, selvbebrejdelser, vrede samt nederlag på grund af tab af selvkontrol. Efter spiseflippet og den provokerede opkastning oplever mange ro og udmattelse. Følgende faktorer er kendetegnende for bulimi:

  • En vedvarende optagethed af mad som leder til spiseflip, hvor man mister kontrollen og i en begrænset tid og helt uhæmmet spiser store mængder mad, slik etc.
  • Man prøver at modvirke den ”fedende” effekt af maden for ikke at tage på i vægt blandt andet ved selvfremkaldte opkastninger, misbrug af afføringsmidler, vanddrivende medicin, perioder med total faste eller brug af appetitnedsættende midler.
  • Sygelig angst for at være eller blive fed og for at tage på i vægt. At pålægge sig en vægt eller vægtgrænse, der ligger under idealvægten.
  • Ens opfattelse af sig selv afhænger i ekstrem grad af ens vægt og udseende.

Den psykologiske behandling af bulimi er som for anoreksi primært psykoterapi med henblik på at give patienten forøget selvtillid og overskud til at fokusere på andre ting end vægt og mad. Se under Spiseforstyrrelser.

Læs om;
anoreksi
bulimi 
tvangs-overspisning