Psykiske problemer

Grundene til at opsøge en psykolog eller en psykoterapeut kan være mangfoldige. Meget ofte vil der være tale om akutte problemer, længerevarende personlige belastninger eller en alvorlig livskrise.

Symptomerne kan blandt andet være ukontrolleret irritation, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed eller andre legemlige symptomer.

Man kan også føle sig angst, trist, usikker og ensom, eller man kan være bange for at være sammen med andre mennesker – alt sammen tegn på, at der er noget i ens liv, der ikke fungerer tilfredsstillende.

Måske…

  • har du det bare skidt, men har svært ved at forstå hvorfor.
  • har du mistet dit arbejde, er blevet skilt eller har mistet en nærtstående.
  • er du angst og isolerer dig eller er trist og deprimeret.
  • er du utilfreds med dit forhold til ægtefælle, børn eller kolleger.
  • føler du dig stresset og nedtrykt.
  • spiser du for lidt, for meget eller trøstespiser.
  • måske synes du, at du drikker for meget alkohol.

I alle disse tilfælde kan det være værdifuldt at tale med en erfaren psykolog, der kan hjælpe dig med at finde årsagerne til dine problemer, og som kan hjælpe dig med at overvinde dine vanskeligheder, så du kan komme videre i dit liv.

Du kan læse mere om specifikke psykiske tilstande ved at følge linkene øverst på siden.