Det er kendetegnende for et menneske, der har udviklet en spiseforstyrrelse, at personen er i store uoverskuelige vanskeligheder både i sit ydre liv i forhold til omgivelserne – og i sit indre liv i forhold til sig selv. Udefra ser man en person, der er optaget af mad, vægt og udseende, og som ofte har nogle særprægede ritualer omkring mad og spisning.
Men grundlæggende er en spiseforstyrrelse ikke et problem, der drejer sig om mad, spisning, krop og vægt, men derimod om tanker og følelser og kontrol, som følge af et lavt selvværd og en usikker selvfølelse.
Spiseforstyrrelser kan deles i 3 hovedgruppper: Anoreksia nervosa, eller anoreksi (nervøs spisevægring), Bulimia nervosa, eller bulimi samt såkaldt tvangs- overspisning. Disse hovedkategorier er beskrevet på hver sin side under de tre link nederst tilhøjre på siden.
I behandlingen vil man fokusere på de psykologiske problemer, der ligger til grund for spiseforstyrrelsens symptomer og arbejde hen imod at lære personen at tackle følelserne, udfordringerne og problemerne, så de ikke kommer til at handle om mad. I den forbindelse kan en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang være hensigtismæssig.
Det er formentlig ikke muligt at finde entydige svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler spiseforstyrrelser. Som for andre psykiske lidelser er det sandsynligvis en kombination af psykologiske og sociale, måske arvelige faktorer, der for nogle mennesker fører til denne tilstand. Somme tider fortæller personen, at lidelsen startede som et mere normalt forsøg på at slanke sig, hvorefter dette tog magten fra den pågældende.
Læs om;
anoreksi
bulimi
tvangs-overspisning